Fysisk:
- Skolen har et godt indeklima. Der er kun få tilfælde af hovedpine, allergi og eksem.
- Der har været klager over træk fra vinduer i den gamle bygning. Problemet forsvinder efterhånden som vi får skiftet vinduerne.
- Eleverne vurderer (lidt overraskende), at der er plads nok i lokalerne.
- Mange elever sidder ikke godt på skolens stole.
- Rengøringen på skolen er tilfredsstillende.
- Lys- og lydforholdene i lokalerne er tilfredsstillende.
- Der er trangt på trapper og gange.
- Der eksisterer automatisk udluftning i den nye bygning ”Solglimt” lige som der er etableret mekanisk udluftning i fritidsordningen
- Vi har et tilfredsstillende antal Pc'er såvel stationære som bærbare. Arbejdspladserne er dog ikke ergonomisk indrettet
- Der er køleskabe til madpakkerne
Psykisk:
- Eleverne er glade for lærerne.
- De synes, de lærer noget.
- Lærerne skaber en god stemning i klasserne.
- Der er udbredt tilfredshed med at gå i skole.
- Yderst få ønsker at skifte skole.
- Eleverne vægter flg. undervisningsformer højt: Lærerstyret undervisning, projektarbejde i de enkelte fag og ene-arbejde med opgaver og lektier.
- Eleverne vil gerne samarbejde. De har lyst til at lære nyt og føler sig vellidte i klasserne.
- Lærerne kan være bedre til at rose eleverne.
- Lærerne stiller passende krav til eleverne.
- Eleverne er med til at lave regler for de enkelte klasser.
- Lærerne hjælper, når der er problemer.
- Tidspresset ved lektielæsning vurderes meget forskelligt.
- Eleverne føler stor tryghed på skolen.
- De er ofte sammen med klassekammeraterne i fritiden.
- Mobning finder kun sted i meget begrænset omfang.
- Man kan altid finde en voksen, når der er behov herfor.